Hey du der!
Ja, jeg mener dig!
Hvad skal du i  dag? Eller imorgen?
Ingenting?
Jamen, så har jeg et foreslag!
I denne weekend starter Wold Out Games og Pride Week Cph nemlig og jeg kan kun opfordre lige netop dig til at kigge fordi Rådhuspladsen eller et af de mange andre steder, hvor “the right to love” lige nu bliver fejret.
“Jamen jeg er jo hverken bøsse, lesbisk, transseksuel elelr noget andet i den dur, så hvad får jeg ud af at komme et af de steder??” - Jamen, det skal jeg sige dig! Du får sjov, information og mødt en masse nye, skønne menensker. Om ikke andet, er det værd at give det en chance, om du så gør det fordi du er nysgerrig, selv er homo-, bi- eller transseksuel, fordi du alligevel ikke har andet at lave, eller fordi du gerne vil støtte budskabet (at vi alle har ret til at elske, uanset hvem vi er og hvilket køn og gender vi har), er du mere end velkommen… Og der er masser af ting at vælge imellem. Der er alt sporten, der er festerne, boderne, musikken, filmene… Og meget andet. Tjek det selv ud på copenhagenpride.dk og se, om der ikke skulle være noget for dig.
Jeg glader mig til at se dig - og bring gerne kæresten, vennerne eller børnene med!

God uge!

Knus Hassely - celebrating the right to love

Det viser en undersøgelse i Australien i hvert fald.
(Og det har adskillige medier i dag videregivet)

Egenligt kiggede forskerne efter om der var en sammenhæng mellem overvægt og indskomst (der var der forresten ikke), men faldt så over en sammenhæng mellem højde og indskomst. Jo højere, jo flere penge - specielt ved mænd.
Så er det bare jeg sidder her og ikke kan lade være med at tænke på de høje mænd jeg kender - tjener de mon generelt mere end deres lavere kollegaer? Har min egen højde (jeg er høj nok til at være model, men dog ikke catwalk model, har jeg ladet mig fortælle) mon noget at gøre med hvad jeg tjener? Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er tilfreds med min løn, men jeg har altid bildt mig ind at det mere var mine evner indenfor lønforhandling, der vejede mest her. Skal jeg nu tage min højde med i beregningen som et plus? I så fald, skal jeg da ikke klage, men jeg kender da en del, der nok ville.
Men, men, men… det er jo ikke nogen hemmelighed at look does matter. Mange jeg har snakket med om det, ved da f.eks. også at man til en eksamen helst skal have sit hår sat pænt, enten i hestehale eller andet, at ens tøj ikke skal være for spraglet, alt efter fag. Og alle ved jo, at man før en jobsamtale nærmest bruger ligeså lang tid (hvis ikke længere!) på at vælge tøjet, som på at forberede sig på diverse spørgsmål, der kunne dukke op.
Så er det så så overraskende? Næ…. Uretfærdigt? Ja… Men hende med de store bryster bliver også altid betjent først i baren og fyren med det store tandpastasmil får også lige to sekunders mere service i cafeen. Sådan er vores verden og vi har lært at leve med det og praktiserer det nok selv (ubevidst). Hvorvidt den burde være sådan, er en helt anden diskussion.

Hvorfor tjener høje mænd så mere?
Ifølge en forsker, fordi vi forbinder højden med intelligens og magt.

Og når man tænker på magtfulde, intelligente skurke i filmene igennem tiderne, så er der måske noget om det.

(Film siger så meget om vores opfattelse af verden)

Det er svært at finde en god frisør.
En frisør, skal ikke bare klippe og/eller farve dit hår, de skal læse dig, se hvem du er og guide dig til det hår, der passer til lige netop dig. Det hår, der fremhæver din stil og din personlighed. Det hår, der passer til den måde du lever dit liv på.

Hvis ovenstående definerer en god frisør, har undertegnede været igennem et hav af mindre gode frisører (for ikke at sige decideret dårlige i nogle tilfælde!).
Det er hende/ham, der bare smiler og siger ja, når du forklarer lige præcis hvordan du vil have dit hår og så bare klipper løs - og uden at du er blevet spurgt om du rent faktisk har en time hver morgen (og tålmodighed) til at glatte, tørre, pjuske, glatte igen og hælde tonsvis af produkter i, som du hverken har plads eller råd til. Og når du går derfra har du lige den samme frisure som de tre andre piger, der er blevet klippet tidens mode-frisure den dag, imens du ubeslutsomt vakler mellem at ærgre dig over at dit hår ikke blev som du troede du bad om eller at planlægge din morgen om, så du har tid til at sætte det nogenlunde pænt.
Hvor har jeg bare været der… Hvilket også var grunden til at jeg lidt havde opgivet at finde en god frisør.

Men! Nogle gange skal man opgive noget, før det lykkes.
Ad en nær omvej, sneg sig et rygte ind på mig om at der var denne frisør, der rent faktisk mente det samme - at ens hår ikke skal afspejle tidens trends, emn ens personlighed og stil, uanset om denne så er retro, future eller noget helttredje.
Spændt, drog jeg til dette sted og gennemgik lige den forvandling - og fik lige dne behandling - jeg drømte om.
Ved FuM bliver du snakket emd som en person og ikke bare en “kunde, der hurtigt skal lægge penge”. Du bliver lige tjekket, når du komemr ind ad døren og den stil, du udtrykker, vil blive brugt i din styling.
Og udover dette, er der ikke noget med at klippe folk i en frisure, man ikke tror vil gavne dem, her, næ nej… En ærlig, reel og brugbar holdning kommer prompte, når man fortæller, forklarer og samtaler om håret. Derudover blievr der taget hensyn til hvor lang tid man vil og kan bruge på håret til hverdag og til fest.
Man bliver kælet om og føler hele tiden at her er et sted med mennesker, for hvem det ikke bare betyder noget, at du går derfra glad og tilfreds den dag, men også vågner op glad og tilfreds dagen efter.
Udover at der bliver taget godt af ens hår og hovedbund, får man også serveret lidt lækkert, som man kan sidde og nyde i de bløde ventestole, eller de behagelige frisørstole i den smukke, hyggelige og beroligende salon.

Alt i alt får man ikke bare klippet sit hår. Man får nærvær og kærlighed til faget blandet godt med en faglig stolthed, der smitter af på arbejdet. Hos FuM er en frisørtur ikke bare en tur til frisøren. Det er en samlet behagelig og fornyende oplevelse.
Det er sådan en frisør man kan ikke bare bliver afhængig af (på samme dejlige måde som mærk chokolade og tv-serier), men faktisk kommer til at holde af. På intet tidspunkt er man nervøs, for om resultatet nu lever op til det man fik lovet og man kan være sikker på, at det, der bliver lavet er proffesionelt og passer til ens look - og behov.
FuM kan varmt anbefales og nu må du ikke lade dig skræmme af priserne, selv hvis du er en fattig ungmø, som undertegnede - turen er pengene værd!

Priser og info kan ses på deres hjemmeside.

Hassely

Før nogle slagter mig for ovenstående udsagn, vil jeg gerne påpege at det ikke er min personlige holdning.
Det er såmænd fra en artikel om en undersøgelse, jeg læste i en avis.

Da jeg læste artiklen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på de negative udsagn jeg har hørt fra nogle mennesker, da hele diskussionen omkring hvorvidt enlige og homoseksuelle skulle kunne adoptere på lige fod med heteroseksuelle par. Jeg håber at de mennesker læser om den undersøgelse, der viser, at børn af enlige eller homoskesuelle adoptivforældre ikke så ofte har samme problemer med f.eks. spiseforstyrrelser og depressioner som børn adopterede ind i “kernefamilien” (som artiklen kalder en familie bestående af et heteroseksuelt par med adoptivbørn - personligt mener jeg godt man kan ahve en kernefamilie, selvom man er et homoseksuelt par, eller er det bare mig?!). Derudover viser det sig, at børn adopteret af enlige eller homoseksuelle par ofte kan nøjes med et enkelt besøg hos psykologen, hvis der skulle opstå problemer, der kræver den slags.
Hvad? Ikke egnede forældre? Ikke ligeværdige? Der mangler noget? Kan ikke tilbyde en tryg og god barndom??  Når det kan underbygges med undersøgelser - og ikke modbevises af sådan en som ovennævnte, så vil jeg muligvis begynde at lytte til det, når folk siger sådanne ting. Indtil da, vil jeg affeje det som stupide bemærkninger sagt af folk, der ikke ved hvad de taler om og som formentligt aldrig har talt med en enlig adoptivmor/far eller et homoseksuelt par adoptivforældre eller for den sags skyld en person, der er adopteret af en enlig forældre eller et homoseksuelt par.
Dette viser bare at bare fordi noget afviser fra normen, betyder det ikke at det ikke kan være lige så godt (og i dette  tilfælde enda “bedre”!)

PS: Jeg regner ikke med hverken at adoptere med en anden kvinde eller alene, så mit “ha, tag den” er udelukkende i ligestillingens navn og fordi jeg tror på at enlige og homoseksuelle kan være præcis lige så gode forældre som heteroseksuelle par.

Pludselig, med et, sidder mine nerver udenpå tøjet og hvordan og hvorfor de er rykket derud aner jeg ikke. De er ikke ligefrem super praktiske at have siddende derude og jeg er ellers normalt følelsesmæssigt meget praktisk anlagt. Jeg føler mig som en sommerfugl, men ikke på den smukke, lette, frie måde, nej, på den flossede, forvildede, urolige måde. Jeg føler mig ikke tryg og tilpas og flakser op og rundt om mig selv hele tiden. Dybt ubehageligt at blive tvunget til at erkende at man ikke er så fejlfri og ikke altid kører som en velsmurt maskine… Her gik man og troede man mirakuløst var fritaget for den slags ting.
Med andre ord er jeg blevet syg og hvor passer det mig dog elendigt!
Møg, møg, møg…

Med bæven scroller jeg ned ad siden - de er der allesammen.
Det korte, lidt drengede hår. Jeg udelukker det ikke umiddelbart - hvis Rihanna kan, hvorfor skulle jeg så ikke kunne? Udover at jeg er en del højere, en del lysere (læs: generelt sandfarvet overalt med et strejf af bleg vinterhud) og ikke har tiden, tålmodigheden eller pengene til at style det hevr morgen med fatastiske produkter. Dammit, næste tak…

Fredag har jeg en tid ved frisøren og det er min deadline. Der SKAL jeg vide hvad jeg vil have. Tænk, normalt har jeg ingen problemer med at vide hvad jeg vil. Eller, i hvert fald ikke når det kommer til stil. Men med mit hår er det noget andet. Jeg elsker mit hår og jeg ville ikke kunne leve med ikke at kunne lide farven eller frisuren. Detaljefikseret, siger du? Bare rolig, det vokser ud igen??  Det ved jeg da godt! Men jeg vil også gerne se pæn ud i mellemtiden!
Suk… Jeg må bare kigge videre til jeg finder noget, der rammer plet, så jeg ikke bare sidder total lammet og mumler noget uforståeligt til den tilsyneladende geniale frisør, min egen mor har været så sød at anbefale. Med andre ord, må jeg bare ikke fejle!!

Jeg må bare kigge videre i blade, på nettet, i tv, på tilfældige fremmede (lettere skræmte over min stirren) kvinder på gaden.

Videre fortsættelse følger… Og forhåbentligt en beslutning!

Hej derude!!

Så faldt jeg, med snotten først vel at mærke, direkte ind i blogverdenen - helt ny, helt grøn, uerfaren og helt og aldeles uforberedt. Sådan som man kender (og holder af) mig - altid kaster jeg mig ud i nyt og ukendt område, men det går nu altid meget godt alligevel - og lærerigt er det jo!
Nå, men velkommen til mig her i jeres blogverden. Jeg håber I vil tage godt imod mig!
Men hvem er jeg så?
Jamen, jeg er en ung kvinde på 21 år, født og opvokset i Jylland, men nu bosiddende i Hovedstadsområdet, som en af de få (eller hvad??) der ikke er flyttet herover for at studere, men bare flyttede for at prøve nyt! Igen - jeg har det med bare at kaste mig ud i tingene! Herovre forelskede jeg mig hurtigt i byen og i menneskene. I særdeleshed en ung herre, som efter en knap så hård kamp, vandt mit hjerte - og manden har beholdt det lige siden. Så nu bor vi sammen.
Jeg arbejder til daglig, men regner med at skulle læse til efteråret. Det skal nok blive interessant!
Mit ønske er at denne blog skal være mit fitnesscenter, min park og mit hotel - her vil jeg øve mig i den svære kunst at skrive, jeg vil dyrke mine tanker, mål, drømme og håb og jeg vil fortrække her til dette sted, når verden udenom bliver for hektisk eller når jeg bare trænger til at slænge fødderne op… (Kan man sige “slænge fødderne op”?? - nu er det gjort!)
I er alle inviterede til at følge med og gerne kommentere så lystigt I vil.

Alt vel - Hassely